start

  om os  velkommen   kalender   fotogaleri     news    annoncer    om Polen    links

 OM       POLEN
under opbygning

kilder:

  1. Polakker i Nordjylland

  2. kort om Polens nyere historie

  3. Hvad har vi til fælles?

  4. Kendte polakker

  5. Polsk kultur

  6. Om Polen - oplagt mål for turister

  7. Lidt om politik


Polakker i Nordjylland og Danmark
Sidst i det 19. årh. var Polen besat og havde i m 123 år været delt mellem Preussen, Østrig og Rusland. Som følge af flere opstande, krig og fattigdom har mange polakker flygtet til forskellige europæiske lande og Amerika. I begyndelsen af det 1900 tallet kom de første 400 polske piger til Danmark for at arbejde på de store gårde og godser på Lolland, hovedsagelig i roemarkerne.  Roer var en populær afgrøde, men den var arbejdskrævende derfor havde man brug for en dygtig og flittig arbejdskraft. Arbejde i landbruget er meget sæsonpræget, derfor når roesæsonen var ovre, tog de hjem til Polen.  Polakkerne blev indkvarteret i såkaldte polakkasserner, som lå rundt omkring på Lolland.   De var indkvarteret under kummerlige forhold , og deres løn var meget lav. I 1908 greb den danske regering ind og fik vedtaget den såkaldte "Polaklov". Med den skulle arbejdsgiverne tvinges til at tilbyde sæsonarbejderne bedre forhold. Da indvandringen toppede, kom der årligt over 10.000 polske sæsonarbejdere til Lolland, og de udgjorde mere end en fjerdedel af arbejdsstyrken. Med ankomst ad Første Verdenskrig fik polakker lov til at blive i Danmark.

Polakker ankom også til Nordjylland for at arbejde ved landbruget, hvor der var mangel på arbejdskraft. Snart, som den lokale avis skrev, ” i næsten alle stalde kunne man høre det polske sprog”. Den polske gruppe hurtig dannede den lokale menighed og netop i kirkebøger finder vi den første historiske spor af polsk indvandring i Nordjylland: 24. oktober 1899 et polsk barn blev døbt. Dets forældre arbejdede og boede på Klarupgaard ved Aalborg. I det 20. årh. har d. 2. verdenskrig og den efterfølgende kommunistiske besættelse af Polen bidraget til mange polske flygtninge- og udvandringsbølger – også til Danmark – med den største af dem i 1980erne (”Solidaritets” kamp mod regimet og undtagelsestilstanden).

Polen blev EU medlem i 2004 og derefter begyndte flere danske virksomheder at ansætte polske specialister. I årene 2005-7 har de fleste af danske amter rekrutteret flere hundreder af polske speciallæger. I 2008 arbejder der efterhånden flere tusinder af polske arbejdere, hovedsagelig i bygge- og anlæg, nærings- og levnedsmiddel og servicesektorer.

til top

kort om Polens nyere historie
Sidst i 18. århundrede var Polen stærkt svækket af krigene og Rusland, Preussen og Østrig blev enige om at dele landet mellem sig. I 1795 blev landet delt og den Polske stat var nu forsvundet fra landkortet.
Med afslutningen af 1ste verdenskrig var den nye polske stat en realitet. Marskal Pilsudski blev en hovedskikkelse i det nye Polen. Han måtte i første omgang indgå et kompromis med tilhængerne af en social revolution, og accepterede at den første regering blev socialistisk domineret. De radikale kræfter blev dog tvunget tilbage idet vestmagterne havde brug for Polen som et bolværk mod Sovjetunionen. Polen kom i krig med Sovjetunionen, men blev reddet ved fransk hjælp.

Ved krigsudbruddet i september 1939 kæmpede polakkerne tappert. Men militæret var fuldstændigt forældet og havde ikke en chance mod Hitlers krigsmaskine. 2. verdenskrig blev den største af alle katastrofer i polsk historie. Krigen krævede seks millioner ofre. Warszawa var ved krigsafslutningen fuldstændigt ødelagt efter en tragisk opstand i 1944. Efter 2. verdenskrigs afslutning blev hele Polen besat af russerne og blev styret hårdt af kommunisterne.

Det nye regime indførte kollektivisering af landbruget og prøvede at kontrollere den stærke katolske kirke, som ikke bare var en religiøs, men også havde dybe rødder blandt folket. Midt i 50'erne voksede de økonomiske problemer. Dette kom til udtryk i strejker og uroligheder i Poznan i juli 1956.

I august 1980 gik arbejderne på det enorme Lenin skibsværft i Gdansk i strejke. Den blev ledet af elektrikeren Lech Walesa og udviklede sig til en generalstrejke der tvang regeringen til forhandlingsbordet. Arbejderne dannede to måneder senere landsorganisationen Solidarnosc, der nåede op på 10 millioner medlemmer.

Kommunistpartiet var lamslået over denne mobilisering af arbejderne . I december 81 erklærede Jaruzelski landet i krigsrettilstand. Han forbød Solidaritet og lederne blev tvunget under jorden.

Krigsrettilstanden blev ophævet i 1983, men forfatningen blev ændret og i stedet indførtes undtagelsestilstand. Gennem 1980erne fortsatte den internationale solidaritet med Solidaritet der, på trods af hård repression, ikke var til at knække. Med kirken som mægler indledte regeringen og repræsentanter for Solidaritet i 1989 rundbords samtaler I juni gennemførtes valg, og kommunistpartiet fik kun netop det antal pladser, der var blevet aftalt under forhandlingerne med oppositionen. Samtidig forkastede Solidaritet general Jaruzelskis forslag om at danne en fælles regering med kommunistpartiet. Det moderate medlem af Solidaritet, Mazowiecki blev efterfølgende udnævnt til præsident som den første ikke-kommunistiske præsident i et østblokland.

I december 1989 vedtog Nationalforsamlingen, at landet atter skulle hedde Republikken Polen.

til top

Hvad har vi til fælles?

til top

Kendte polakker

Nicolaus Copernicus (Mikołaj Kopernik), astronom (1473-1543)
Nicolaus Copernicus er måske en af de mest kendte polakker. Han er berømt for sit ”heliocentriske verdensystem”, hvor Solen er centrum som alle planeter bevæger sig rundt om. I hans teori er jorden kun en planet , som de andre fem planeter (man kendte på den tid), der kredser omkring solen . Hidtil havde man ment at Jorden var centrum (det geocentriske system). I 1543 udgav Copernicus sine teorier i bogen Om himmellegemernes omløb. Det var en revolutionerende teori Copernicus her fremlagde. Kirken, der var en stor magtfaktor i samfundet, fastholdt at jorden var verdens centrum. Der var derfor stor modstand mod Copernicus ideer. Hans teori blev dog senere videreudviklet af andre astronomer, bl.a. Johannes Keppler. Senere blev Copernicus’ ideer accepteret.

Som mange andre videnskabsmænd på den tid interesserede Copernicus sig ikke kun for en videnskab, men flere. Copernicus skrev også om økonomi.

I Warszawa er der rejst et monument over ham. Statuen er formet af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Statuen blev ødelagt under Anden Verdenskrig, men københavnere indsamlede penge til en kopi og sendte den til Warszawa.

Maria Skłodowska-Curie, fysiker og kemiker (1867-1934)
Inden for moderne naturvidenskab er Maria Skłodowska-Curie den mest kendte polak. Hun fik som den første kvinde en nobelpris. I 1903 fik hun prisen i fysik og i 1911 i kemi.

Maria Curie var født i Warszawa, men rejste senere til Paris og studerede på Sorbonne, som en af de første kvinder, der fik lov til at gå på universitetet. Hun giftede sig med fysikeren Pierre Curie, som hun arbejdede tæt sammen med. Maria Skłodowska-Curie studerede fysiske strålinger (radioaktivitet), som Roentgen brugte inden for medicin (deraf navnet Røntgenbilleder). Det var det hun fik nobelprisen for i fysik.

Den anden pris fik hun i 1911 for opdagelsen af to radioaktive grundstoffer: radium og polonium (Polonia = Polen på latin). Hun opnåede at blive professor på Sorbonne. Da man ikke kendte til strålernes farlige virkninger, brugte hun ingen beskyttelse ved sine forsøg. Derfor døde hun af strålingsskader. Datteren, Irene Joliot-Curie, fortsatte sammen med sin mand arbejdet med radioaktivitet og i 1935 fik de nobelprisen i kemi.

Polen har også modtaget fire nobelpriser inden for litteratur.

Henryk Sienkiewicz, forfatter (1846-1916)
Henryk Sienkiewicz er forfatter til Quo Vadis (Hvor går du hen?), der handler om de første kristne i antikkens Rom. Han blev belønnet med nobelprisen i litteratur i 1905. Bogen er blevet oversat til utroligt mange sprog og filmatiseret flere gange.

Han skrev mange historiske (og patriotiske) romaner om Polen, bl.a. Korsridderne. Disse bøger spillede en vigtig rolle for generationer af polakker, ikke mindst under Polens deling. Flere af romanerne er filmatiseret i Polen.

Czesław Miłosz, forfatter (1911-)
Født i Vilnius, Litauen, der på den tid hørte under Polen. Han studerede i Warszawa og startede sin litterære karriere allerede i 1931. Efter Anden Verdenskrig blev han diplomat i USA. Her søgte han politisk asyl i 1950. Er professor i slavisk litteratur på Berkley University, California og på Harvard University. Han fik i 1980 nobelprisen for sine samlede digte, romaner og essays. Czesław Miłosz har også modtaget en mængde andre priser, og er anerkendt som oversætter.

Wislawa Szymborska, forfatter (1923-)
Poet fra Krakow. Fik nobelprisen i 1996 for sine digte. Er blevet kaldt for den polske poesis Mozart. Hendes digte er blevet oversat til de fleste europæiske sprog og arabisk, japansk og kinesisk.

Wislawa Szymborska har fået mange polske og udenlandske priser. Hun er oversætter af fransk poesi.

En polsk forfatter, der er kendt i hele verden, er Joseph Conrad (Teodor Józef Konrad Korzeniowski 1857-1924), der som ung emigrerede til Storbritannien. Han skrev (kun på engelsk) bl.a. Mørkets hjerte, Lord Jim og Den hemmelige agent. De er alle baserede på hans egne erfaringer, bl.a. til søs. Han sejlede næsten uafbrudt i hele verden i 20 år. Joseph Conrads bøger handler om menneskets skæbne og dets indre liv. Det at rejse bliver i hans bøger brugt som billede på menneskets livsvilkår. Flere af hans bøger er blevet til film. Francis Ford Coppolas Dommedag nu er inspireret af ”Mørkets hjerte”, der foregår i Congo.

Andre kendte polakker

Lech Wałęsa, fagforeningsmand, tidl. Præsident (1943-)
Lech Wałęsa var elektriker i Gdańsk, hvor han blev den legendariske leder af Solidarność (Solidaritet) – den første frie fagforening i Østeuropa efter Anden Verdenskrig. Han ledte strejker på Gdańsk skibsværft i august 1980, der førte til forhandlinger og aftaler med den kommunistiske regering. Under krigstilstanden i Polen (fra 13. december 1981 til 31. december 1982) blev Solidaritet forbudt og lederne internerede. Noget år senere blev den tilladt igen. I de første frie parlamentsvalg i 1989 fik Solidaritets repræsentanter 99 af 100 pladser og dannede den første ikke-kommunistiske regering i efterkrigstidens Polen med Wałęsa som Polens præsident indtil 1994. Lech Wałęsa fik Nobels fredspris allerede i 1983.

Karol Wojtyła (1920-2005)
Polakken Karol Wojtyła, bedre kendt som Pave Johannes Paulus d. 2., er den katolske kirkens overhoved. Han blev i 1978 valgt som den første ikke-italienske pave i 400 år. Paven har bl.a. arbejdet for at ændre kirkeloven. Han har også skrevet filosofiske værker og teaterstykker. Han er enormt populær i det katolske Polen og hans besøg i hjemlandet samler altid store folkemængder.

Polsk musik

Frederik Chopin, komponist (1810-1849)
Verdenskendt polak inden for musikken. Søn af en fransk privatlærer, der kom til Polen og blev polsk gift. Født uden for Warszawa (i Zelazowa Wola). Allerede som barn viste han et stor musisk talent, både som pianist og komponist. Efter novemberoprøret i Polen 1831 emigrerede han til Paris og blev der til sin død af tuberkulose. Er begravet i Paris, men hans hjerte er flyttet til en kirke i Warszawa.

Chopins polske opvækst kan høres i hans musik, der er gennemsyret af polsk folkemusik. Mazurka og polonæse er polske folkedanse. De fleste af hans værker er skrevet for piano både som koncerter, præludier og nocturner

Siden 1927 har der i Warszawa været afholdt en Chopin-musik-konkurrence for piano. Den foregår hver femte år og samler pianister fra hele verden. Konkurrencen er anerkendt i hele verden og er for mange pianister en god start på deres karriere.

En anden, men mindre kendt, polsk komponist er Ignacy Paderewski (1860-1941), en pianovirtuos og international koncertpianist samt komponist, som også var den første premierminister i det selvstændige Polen efter Første Verdenskrig. Inden for avangarde symfoni-musik kan nævnes Krzysztof Penderecki (bl.a. Stabat Mater, Trenos for ofrene fra Hiroshima, Kosmogonia)og Henryk Mikołaj Górecki (bl.a. Requiem, Ad Matrem). Deres værker er blevet opført i hele verden.

Polen er også kendt for udmærkede jazzmusikere, bl.a. Michał Urbaniak, Urszula Dudziak, Jan Garbarek, og Krzysztof Komeda, der skrev musikken til Roman Polańskis film Rosemary’s Baby.

 

Polske film

I 1950-60erne blev polsk film berømt i hele verden. Man talte om en såkaldt “polsk filmskole”. Takket være Andrzej Wajdas trilogi (En generation, Kanal, Aske og Diamanter) samt film af Roman Polański (Kniven i vandet), Andrzej Munk (Eroica),Wojciech Has (Manuskript fundet i Saragossa), Jerzy Kawalerowicz (Moder Joanna) blev polsk film et intressant kulturområde.

Senere er det Polański, Zanussi, men først og fremmest Krzysztof Kieślowski og Wajda, hvis film har tiltrukket sig stor opmærksomhed i udlandet. Polański er kendt for Chok, Rosemary’s Baby, Chinatown og Bitter Moon. Marmormanden, Jernmanden, Danton og Det fortjættede Land er Wajdas mest kendte film fra perioden 1970-1980. For sine samlede værker fik Wajda en Oscar i 2001. Kieślowskis Dekalog samt trilogien, Rød, Hvid og Blå er blevet vist i hele verden og opnået kultstatus. Han døde i 1996. Polske kort-, tegne- og dokumentarfilm er også berømte i hele verden.

Kunst

Polen er kendt for sin plakatkunst. I 1960erne blev polske plakater kendt og beundret i Europa, takket være høj kunstnerisk værdi og budskab. De største navne er: Julian Pałka, Tadeusz Trepkowski og Jan Młodożeniec. De polske plakatkunstnere har fået mange internationale priser og udmærkelser.

til top

Polsk kultur

til top

Polen - oplagt mål for turister

til top

Lidt om politik

 

til top

 

til top